Kender du det vigtige ord, der begynder med ”d”?

Forleden lyttede jeg til en podcast med Malou Aamund, direktør for Google i Danmark. Hun fortalte, hvordan ledelse i Google er skiftet fra en autoritativ, analyse- og drejebogsbaseret “følg mig”-ledelse til en mere eksperimenterende, smidig og værdibaseret ledelse. Paradoksalt nok så omfavner én af verdens mest digitale, teknologiorienterede virksomheder nogle ledelsesprincipper som er dybt menneskelige.

I dansk erhvervsliv har der ellers de seneste år været en enorm hype om særligt to ord der starter med ”d”; disruption og digitalisering. Også den offentlige sektor er med på vognen.

I dansk erhvervsliv har der ellers de seneste år været en enorm hype om særligt to ord der starter med ”d”; disruption og digitalisering. Også den offentlige sektor er med på vognen. Vi har fået et disruptionsråd, og så sent som i sidste uge vedtog regeringen en ny digital vækstplan.

Centralt for det store fokus på de to d-ord står spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at danske virksomheder er klar ikke bare til nutiden, men også kan træde ind i fremtiden? Enhver forsker/politiker/meningsdanner med respekt for sig selv vil med garanti nævne disruption som udfordringen – og digitalisering som en del af løsningen. Selvfølgelig. Jeg er enig. Men i samme åndedrag må vi spørge, hvordan vi sikrer, at digitalisering reelt skaber værdi for kunder, borgere, virksomheder og samfund?

Det er langt fra tilfældigt, at det er tech-virksomheder som Google, der tager design og designledelse til sig. Når man skaber forretning gennem store datamængder, eksponentiel teknologi og kunstig intelligens, sætter det ekstremt store krav til interaktionen med kunderne.

Værdiskabelse var netop, hvad Malou Aamund talte om i sin podcast. Om nogen skal Google skabe ny værdi i en digital virkelighed. Hun brugte ikke selv udtrykket, men de ledelsesprincipper, hun talte om, handlede for mig at se om et tredje ord, der starter med ”d”, nemlig design. Hun talte om ledelse af design. Med det mener jeg ledelse, som er nysgerrig, eksperimenterede og lærende; som sætter brugere såvel som medarbejderne i centrum, og som insisterer på at skabe dybt meningsfulde produkter og services, der opfylder menneskers behov.

Design er en profession, der i sin kerne fokuserer på mennesker, og hvad der er meningsfuldt for dem.

Det er langt fra tilfældigt, at det er tech-virksomheder som Google, der tager design og designledelse til sig. Når man skaber forretning gennem store datamængder, eksponentiel teknologi og kunstig intelligens, sætter det ekstremt store krav til interaktionen med kunderne. Det handler naturligvis om at bygge veldesignede, sammenhængende brugeroplevelser. Men teknologi og digitalisering stiller også nogle helt nye, etiske spørgsmål, uagtet om vi taler algoritmer på sociale medier, der truer den demokratiske samtale, eller om vi taler overvågning, tracking, kunstig intelligens og datasikkerhed.

Så når nu vi har vænnet os til udfordringen (disruption), og vi begynder at kende de teknologiske muligheder (digitalisering), så er det mit fromme håb, at vi også ser mod det tredje d-ord: Design.

Design er en profession, der i sin kerne fokuserer på mennesker, og hvad der er meningsfuldt for dem. Designernes tilgange og mindset kan bidrage massivt til virksomheders arbejde med eksperimenter, adfærd, værdier, funktionalitet og æstetik i deres bestræbelser på nyskabelse. Heldigvis er design noget, vi er gode til i Danmark. En rapport fra Teknologisk Institut fastslår eksempelvis, at vi i Danmark har en lang tradition for brugerdreven innovation og designtænkning, og at det kan være med til at bringe lige nøjagtig Danmark i front, når det gælder skabelsen af nye banebrydende produkter og serviceydelser. Det kan være svaret på nogle af de komplekse udfordringer, som disruption medfører. Det skal siges, at det også er noget, regeringen nu har noteret sig; et større designprogram for virksomheder indgår i erhvervsministerens nye digitale vækstplan.

Så når nu vi har vænnet os til udfordringen (disruption), og vi begynder at kende de teknologiske muligheder (digitalisering), så er det mit fromme håb, at vi også ser mod det tredje d-ord: Design.

 

One response to “Kender du det vigtige ord, der begynder med ”d”?

  1. God pointe!
    Forbered jer på frtiden : læs også
    “the industries of the future” af Alec Ross

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *